At se sandheden i øjnene

Jeg er virkelig dårlig til at acceptere mig selv, og har altid været det. Jeg tror altid at folk der hvisker i nærheden af mig, hvisker om mig, eller ser på mig, fordi jeg ser dum ud. Grim ud. Tyk ud..
Det her er altså ikke nemt for mig, men jeg tror at det er nødvendigt. Mine største usikkerheder omkring min krop er mine overarme, mine lår, min hals/hage, mine læg"muskler" og mine brede hofter.
Jeg tænker rigtig meget på, hvad andre synes om mig. Temmelig sikkert alt for meget, og en af mine største bekymringer er, om jeg er tilstrækkelig, og om folk kan lide mig. Om folk er i mit selskab, fordi de gerne vil eller fordi de føler sig forpligtiget til det. Endda min kæreste gennem flere år. Heldigvis er han god til at holde mig oppe, og jeg elsker at han elsker mig ubetinget, selvom jeg hader mig.

Min største svaghed: I mit hovede, er jeg aldrig god nok.
Min største styrke: ?

Jeg håber inderligt, at jeg en dag kan finde mine stærke sider, erkende at de er der og samtidig acceptere mine svage sider, og finde ro. måske.

Der kommer sikkert til at være en del af disse "Mette har altid hadet Mette"-indlæg her i starten. Det er nødvendigt for mig, selvom jeg nok fremstår som en whiner. Bær over med mig.

Xoxo
-Mette